KÆRLIGHED ELLER KONTROL

grafik par

 

HVORNÅR ER DET KÆRESTEVOLD?

For nogle kan det være svært at se forskel på kærlighed og kontrol - og ind imellem udvikler kontrollen sig til vold.

Kærestevold er ikke et skænderi en gang i mellem eller dårligt humør efter en dårlig dag. Kærestevold er voldelige handlinger, som gentager sig, og som udføres af en du er eller har været kæreste med.

Kærestevold kan være både psykisk, seksuel og fysisk vold. Volden er progressiv, dvs. at den bliver værre, sker med kortere mellemrum og bliver mere alvorlig med tiden, hvis ikke der sættes en stopper for det.

Volden kommer ikke som et lyn fra en klar himmel. Det starter som regel med psykisk vold, hvor din kæreste kontrollerer og nedgør dig. Det kan være, at han eller hun vil bestemme over dit tøj, eller vil bestemme, hvornår du kan være sammen med dine venner. Den psykiske vold kan udvikle sig til konstante ydmygelser, isolation fra venner og familie og kontrol over, hvor du må tage hen. Det kan også udvikle sig til seksuelt misbrug eller fysisk vold.

 


PSYKISK  VOLD

  • at blive kaldt grove ting igen og igen
  • at blive udsat for meget nedsættende eller negativ kritik
  • at blive domineret eller truet
  • at blive udspioneret eller overvåget
  • at blive udsat for sygelig jalousi
  • at blive ydmyget foran andre
  • at blive anklaget for noget, man ikke har gjort
  • at blive ignoreret hele tiden
  • at blive isoleret fra familie og venner
  • at få at vide, at du ikke kan få en anden kæreste

 

FYSISK  VOLD

  • at blive skubbet, revet eller rusket
  • at blive sparket eller slået
  • at blive kastet mod væggen eller ned ad trappen
  • at blive udsat for kvælningsforsøg
  • at blive angrebet med kniv eller andet våben

 

SEKSUEL  VOLD

  • at nogen har delt intime billeder af dig med andre imod din vilje fx via MMS eller Internettet
  • at blive krænket seksuelt fx berørt på intime steder imod din vilje
  • at blive truet til sex
  • at blive voldtaget eller udsat for voldtægtsforsøg

KÆRLIGHED GØR BLIND

Den første forelskelse kan slå fødderne væk under dig. Hvad er der galt med det? Sandsynligvis ingenting. Langt de fleste forhold er gode. Men nogle gange kan det, som starter med intens forelskelse og kærlighed i virkeligheden være tegn på jalousi, omklamring og kontrol - advarselstegn om, at der kan komme vold i forholdet.

"Jeg kan ikke leve uden dig"
"Hvis du forlader mig tager jeg mit liv"
"Jeg ved ikke, hvad jeg kan finde på, hvis du går ..."

Det er vigtigt at kende forskellen mellem kærlighed og kontrol.

 

FAKTA

12% unge kvinder og 5% unge mænd har været udsat for enten psykisk, seksuel og/eller fysisk kærestevold. Det betyder, at knap 28.000 kvinder og ca. 12.000 mænd i alderen 16-24 år årligt udsættes for en eller flere former for kærestevold.
Fra undersøgelsen Unge og kærestevold i Danmark, 2008

 

- Jeg kendte engang en som sagde til sin kæreste, at hun ikke måtte skrive med andre drenge og gå til fester og sådan noget. Han var meget jaloux.

Jahan, 16 år


Sofie

Det er ikke kun kvinder, der er udsat for kærestevold. Jeg har også hørt om drenge, hvor deres kærester hele tiden tjekker deres mobil og tjekker op på, hvor de er, selvom de har sagt fra. Det er en psykisk omklamring, som slet ikke er i orden - heller ikke når kvinden gør det.


Sofie Lassen-Kahlke


PODCAST 1:
HVAD ER KÆRESTEVOLD...


podcast

Hent podcast
Hør podcast

Se alle podcasts.


At true eller slå en kæreste er ulovligt, og er, ligesom voldtægt, strafbart